Overmarkvej

Sådan læser du din Overmarkvej-mail

Du kan altid læse din mail i browseren på webmail.overmarkvej.dk. Log ind med hele din adresse, for eksempel anne@overmarkvej.dk, og din adgangskode.

Vil du hellere have mailen på telefonen eller i et mailprogram, så find dit program nedenfor. Mange programmer finder selv indstillingerne, når du skriver din adresse og adgangskode. Spørger det efter servere, så brug tabellen.

Indstillinger

Indgående mail (IMAP)Udgående mail (SMTP)
Servermail.soelberg.emailmail.soelberg.email
Port993587
SikkerhedSSL/TLSSTARTTLS
BrugernavnHele din adresse, fx anne@overmarkvej.dk
AdgangskodeDen du valgte ved oprettelsen

Servernavnet er mail.soelberg.email, fordi Overmarkvejs mail kører på den server. Det er korrekt.

Vejledning pr. program

iPhone og iPad (Mail)
  1. Åbn Indstillinger, vælg Apps og derefter Mail. På ældre iOS: Indstillinger, Mail.
  2. Vælg Konti, Tilføj konto og Anden.
  3. Vælg Tilføj mailkonto. Skriv navn, adresse, adgangskode og en beskrivelse som "Overmarkvej".
  4. Vælg IMAP. Skriv mail.soelberg.email som værtsnavn under både indgående og udgående server, og din fulde adresse som brugernavn begge steder.
  5. Tryk Næste og Gem.
Android (Gmail-appen)
  1. Åbn Gmail, tryk på dit profilbillede og vælg Tilføj en anden konto.
  2. Vælg Andet og skriv din adresse. Tryk Manuel konfiguration, og vælg Personlig (IMAP).
  3. Skriv adgangskoden. Under indgående server: mail.soelberg.email, port 993, sikkerhed SSL/TLS.
  4. Under udgående server: mail.soelberg.email, port 587, sikkerhed STARTTLS, og slå "Kræv login" til.
  5. Tryk Næste til kontoen er tilføjet.
Outlook på Windows og Mac (nye Outlook)
  1. Vælg Indstillinger, Konti og Tilføj konto.
  2. Skriv din adresse og vælg Fortsæt. Hvis Outlook spørger om kontotype, vælg IMAP.
  3. Vælg Flere indstillinger og udfyld med værdierne fra tabellen ovenfor.
  4. Vælg Fortsæt og log ind med din adgangskode.
Thunderbird
  1. Vælg Konto-indstillinger, Kontohandlinger og Tilføj mailkonto.
  2. Skriv navn, adresse og adgangskode, og tryk Fortsæt.
  3. Thunderbird finder selv indstillingerne. Tryk Udført.
Mail på Mac
  1. Åbn Mail og vælg Mail, Tilføj konto og Anden mailkonto.
  2. Skriv navn, adresse og adgangskode, og tryk Log ind.
  3. Hvis Mail spørger efter servere, så skriv mail.soelberg.email som både indgående og udgående server, og vælg IMAP.

Skift adgangskode

Log ind i webmail, vælg Indstillinger og Adgangskode. Husk at skrive den nye kode ind på telefon og computer bagefter.

Glemt adgangskode

Skriv til postmaster@overmarkvej.dk fra en anden mailadresse, så hjælper vi dig.